Globaliseringen er først lige begyndt, og kun tre procent lever i et andet land end deres fødeland.
Professor Pankaj Ghemawat fra IESE Business School i Spanien arbejder med globalisering. Ifølge ham læser kun to procent af de studerende ved universiteterne i et andet land end deres hjemland. Tre procent af alle lever i et andet land end deres fødeland. Eksporten udgør mindre end 20 procent af det globale BNP.
Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Vi er åbne for omverdenen og har derfor en åben økonomi. Halvdelen af det danske BNP kommer fra eksport. Vi er i ordets bogstaveligste forstand internationale, men spørgsmålet er, om vi er globale (nok)? Globalisering er et ord, som både topledere, regeringsmedlemmer og andre bruger i flæng, men hvor globale er vi, når det først kommer til stykket? Vi holder os til det, vi kender til.
Jo tættere vi er knyttet sammen kulturelt, desto mere samhandel og samarbejde. Den spanske professor peger på, at der vil være 42 procent mere samhandel mellem lande, hvis de har det samme sprog, 47 procent mere, hvis de er med i det samme handelsområde (EU), 114 procent mere, hvis de har en fælles valuta, og 188 procent mere, hvis der er en fælles historie i form af kolonier.
I 1800-tallet var det Storbritannien, som stod i spidsen for den industrielle revolution i Europa. Tyskland var et kludetæppe af småstater med hver deres sæt af regler og regulativer. Først da rigskansler Otto von Bismarck fik samlet det hele til en stor slagkraftig nation i 1871 gennem flere krige mod blandt andet Danmark, blev der sat turbo på den økonomiske udvikling, og snart var Tyskland et af de stærkeste industrilande i verden.
Et stærkt eksempel på at større enheder er stærkere end en række små. Danmark har den største samhandel med lande, der minder meget om os selv. Det er de nære lande, som fylder mest. Kina har en voksende andel af den danske samhandel, men det er stadig Sverige, Tyskland, Norge og England, som fylder mest. Indien er også rykket op på listen.
Det er ikke noget problem. Det giver os en solid ballast i den danske økonomi. Men den store vækst skal komme fra Indien og Kina. Derfor er det rigtigt tænkt af Udenrigsministeriet, når det igangsætter et talentprogram, der skal tiltrække kinesiske talenter til danske virksomheder og universiteter. I Kina er Danmark ikke voldsomt synlig, og for en ung kineser vil det være mere attraktivt at arbejde for Google, Apple eller Microsoft end at arbejde for de danske flagskibe Danfoss, Vestas eller A.P. Møller – Mærsk.
Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lære udlandet om Danmark og danske virksomheder. Den spanske professors forskning er overraskende og viser, at der er en chance for os. Der er plads til globalisering og ikke mindst udenlandske studerende på danske universiteter.
Vi lever i globaliseringens tidsalder, men ikke i praksis og i hverdagen. De fleste virksomheder, som arbejder på tværs af landegrænserne, er forankret i virksomhedens hovedkvarter og det land, som det nu engang ligger i. Globalisering er den nye mulighed, der ligger foran og venter. Vi har kun taget det allerførste spæde skridt. Og når globaliseringen for alvor tager fat, vil det betyde fremgang og vækst for os i Danmark, men det kræver, at vi lykkes med at tiltrække de udenlandske talenter.
Dagens Synspunkt er skrevet af Søren Lehn, CEO, PA Consulting Group
